SPOT18: “Godaften Aaaarhuuus”: Hugo Helmig væltede salen i musikhuset ★★★★★☆

For at være helt ærlig. Jeg troede bare at jeg skulle opleve en halvkedelig koncert, hvor håbet var større end selve talentet. Alt kan laves i et dyrt studie med middelmådige musikere. Men det betyder ikke altid at talentet har berettigelse på en scene. Men jeg tog fejl. Hugo Helmig kan foruden at begå sig på en scene, også lave en stor nok skygge til andre at stå i.

Med ordene ”Godaften Aaaarhuuus” blev Store sal i Musikhuset vidne til en drengerøv med herre-manér og charme, hvor sangen Eyes Wide Shot startede en koncert som helt sikkert vil bringe genklang i morgendagens medier. Selvom mine kritikerinstinkter hurtigt blev vakt, da de forreste 5 rækker af stole mestendels bestod af meget unge piger og lettere berusede unge drenge, så skete der ikke større ravage end enkelte øredøvende skrig og dansen på stolene. Faktisk måtte ingen stille sig op under koncerten, men allerede ved første sang stod hele salen op og sådan blev det så under hele koncerten. Unge Helmig fortsatte med sange som den eftertænksomme Times Of War, hvor et flot og livlig lysshow gjorde hele oplevelsen på scenen til en underholdende betragtning fra tilskuerrækkerne.

Imellem sangene kunne man mærke en overvældelse som steg op i Hugo, da salen begyndte at rejse sig og ville være en del af oplevelsen. Den soulede Hold On fik ikke bare pigehjerter til at smelte, men det var også dér det gik op for mig at Hugo ikke kun er henvendt til de unge. En vis dybde åbenbarede sig pludselig i musikken, som jeg ikke havde set eller hørt før. Derfor blev jeg også lige dele skuffet da den nye sang Young Like This tonede frem og pludselig viste en helt anden side, som kan beskrives med et ord ”boyband”. En pleaser-sang som ikke bare lyder godt, men er bygget på den gode gamle hitskabelon hos de store musikselskaber, hvor profit betyder mere end selve musikken.

Hits har Aarhus-fyren allerede og én af dem hedder Please Don´t Lie. En sang som har så godt et genkendelsesmoment at man har skabt en snyde-intro, så spændingen kunne holdes lidt længere. For da man endelig slog an til tonerne af sangen, kom hele salen endnu engang op af stolene for at synge og skrige med på de famøse ord ”Don´t Lie to me”. En sang som man vidste ville skabe en form for interaktion med publikum, hvilket gjorde at bandet dæmpede instrumenterne og lod salen synge med. Noget som senere også frembragte et lyshav af tændte lightere og mobiltelefoner.

På scenen havde Hugo underholdt en hel sal og kan uden tvivl være stolt af sin præstation. Jeg kunne gå derfra med en oplevelse at have været vidne til endnu et skridt op af stigen for den unge sanger. Rammerne i Musikhusets sal har været perfekte for den lokale knægt, som denne aften voksede for øjnene af mig.

Billeder taget af fotograf Helle Arensbak.