30 bands. 3 scener. 3 konferencier. 2 dage. Årets Way Up North på Studenterhuset Aalborg Fredag d. 18 marts til Lørdag d. 19 Marts.
Jonny Hefty, Jøden og Carsten Holm guider dig igennem det nordjyske slaraffenland af bands på årets festival.
Fredagen byder på musik fra kl. 20.00 hvor bl.a. nordjyske Via Mala [20:30] giver koncert i Studenterhuset´s sal. Via Mala har tidligere spillet i salen med nordjyske Caved Crow, hvor den melankolske folkrock blev blandet med Via Mala´s grunge/rock univers.
Screamer-Songwriteren i Stöj Snak [21:00], Niels Sørensen, er også at finde denne aften, hvor han byder op til et intens og larmende songwriter univers med energi og indlevelse på kanten. De skøre drenge i Superscum [22:30] kan, om nogen, bryste sig af at være et bands man finder på den lokale scene. Den dystre country-blues og rock får de fleste til at rocke med på forsangeren Claus Flindt´s dybe vokal, mens øllet skvulper mellem hænderne på dig. Hen af aftenen når mørket falder på, er det også tid til lidt elektroniske toner hvor de gamle Band Battle-vindere fra 2013, Hollow Hollow [24:00], sparker gang i en intens fest.
Rejerne er igen at se på scenen i det nordjyske når de stiller op og afslutter festivalens første dag i Studenterhusets sal. Extra Store Grønlandske Rejer [00:30] har taget lidt ekstra godter med i form af nye hits, mens de gode gamle numre stadig kan opleves.
Lørdagen byder på endnu et væld af musikere på scenen, hvor dagen starter med foredrag fra Thy Music Collective [14:00 – 15:30] i Studenterhusets sal på Gammel Torv i Aalborg. Netop Thy Music Collective har taget alle kollektivets bands med på scenen hvor første band The Enormous Sea [20:00] starter aftenen ud i salen, efterfulgt af Summers [21:30], Bjarke Kirk & Kujonerne [22:00], Magnolia Shoals [22:30], DRENGEBANDE [23:30] og sidst Artificial Brothers [00:30].
Desuden er Jens Jepsen [20:00] at finde i Stargate, mens de vilde drenge i Farveblind [24:00] lukker og slukker Stargate-scenen. Band Battle-vinderne 2015, og meget mere, Long Line Down [24:00] kan opleves på Café-scenen, hvor delta-blues-rock rytmer vil runge i hele Studenterhusets matrikel.
De kan se alle offentliggjorte navne på www.wayupnorth.dk