Spektaro er en duo bestående af søstrene Laura og Anna Ritsmar. Førstesinglen Cyberspace Reality fik en musikvideo d. 28 juli 2017. Med premiere her på Musikblogger.dk
Nu er duoen så klar med debutalbummet Eponym som indeholder 9 alternative pop numre med masser af synth, trance beats og lækker vokal fra både Laura og Anna. Første sang hedder This Way og har et orientalsk intro-tema, hvorefter pigerne toner frem med ”We can do it, they can do it, he can do it”, med messende attitude og fortryllende baggrund. Lyden minder lidt om Ja Confetti som hittede tilbage i 2009 med Hold Nu Kay, men her har Spektaro tilføjet lækre rytmer og lydeffekter en masse hvor der ikke lægges noget imellem.
Herefter til singlen Cyberspace Reality med svævende vokal og en bassline som dubber derudaf, til den mere alternative Mirror Dancing med Ditte Angelo (Spring & I) på vokal, inden den sjælfulde Storm sætter tempoet betragteligt ned. Indtil videre er numrene meget forskellige, bundet sammen med vokal og elektroniske elementer. Specielt Close As We Can Be emmer af 90er trance og goa med en wobble-bassline, mens vokalen bryder ufortrødent igennem.
Der er mange spændende aspekter på den nye udgivelse, som til tider mister den røde tråd, men rammer meget fine kor og vokal-eksempler til at bløde op. Bla. den vilde Icecreamman som med sin enkelthed rammer min rytmenerve og sidder fast i min hukommelse. Den røde tråd er ikke noget pigerne følger så meget, så sidste nummer har fået navnet Strutskørt, selvom hele sangen er på engelsk. Spektaro er en rejse udi det ukendte, men med nok af genkendelse fra flere sider af verdenen. Spektaro er nyt og samletset et friskt pust. Derfor rammer udgivelsen 5 stjerner, da en overvejende del af sangene bryder loftet for hvad en debutudgivelse kan levere. Flot gået.
Lyt et preview af albummet herunder. Anbefaling af Icecreamman.