Rufus Spencer udgiver første udspil fra den kommende EP ”Where the Wild Wind Blows” på singlen ”Turn Me On”. Sammen med singlen udkommer også en sommerlig musikvideo, optaget i Barcelona. Både musikvideoen og flere af sangene, er skrevet i sommeren 2014, hvor holdet bag Rufus Spencer tog afsted for at fange den varme og sommerlige stemning i deres kommende udgivelser.
Bag københavnske Rufus Spencer gemmer sig den svenske sanger og musiker Rufus E. Spencer og brødrene Peter og Lukas Leer. Rufus flyttede til Danmark som 16 årig og senere til København, som også skulle blive base for musikeren. Den kommende EP-udgivelse er fjerde EP i rækken – tidligere er udgivet Sit Down By The Fire, Roots From The Crops of Earth og Carry Me Across The Water.
Turn Me On er en fortælling om alle de særlige øjeblikket i livet, som giver én mod på verdenen. Ting du kan forundres af og ting du kan betages af, er alle samlet i denne solskinssang. Med levende billeder af palmer, badet i solskin, panorer kameraet svævende omring i bylivet i Barcelona til flotte scener af havne fyldt med både til solens øjesten, stranden. Et kort øjeblik, i byens larm, til en håndspillet guitar-intro og Rufus levende vokal, vækker sangen Turn Me On til live og bliver med flere lag af instrumentering båret ind i flere af sangens høje klimaks. En stemning af trompeter og americana byder solen indenfor til flere spændende udgivelser fra Rufus Spencer, som Turn Me On er en forsmag på.
Den kommende EP ”Where the Wild Wind Blows” kommer til at bestå af 6 liveindspilninger, som alle er indspillet analogt. Helt uden brug af computere. Hele denne fremgangsmåde er et dogme som Rufus Spencer har sat op, for at give EP´en en organisk lyd. Pladen har Rufus Spencer selv produceret i TAPF studios med hjælp fra Peter Sloth, samt mixet af Jakob Winter fra Vibe Factory (Mads Langer, Tina Dickow).