Off Bloom gav forrygende koncert på Northside 2017 - Foto:Jonas Svendsen ©
Off Bloom gav forrygende koncert på Northside 2017 -  Foto:Jonas Svendsen ©
Off Bloom gav forrygende koncert på Northside 2017 – Foto:Jonas Svendsen ©

Trioen Off Bloom, bestående af sangerinde Mette Mortensen, Alexander Flockhart og Mads Christensen, åbnede dette årets Northside festival på Red Stage, Fredag d. 9 juni. Hele dagen har grå skyer truet stemningen, men heldigvis holdt det tørt under koncerten med den danske upcoming trio som overbevisende sparkede festen i gang med hele deres bagkatalog.

Enkelte huller i skyerne gjorde at solen kunne skinne ned over det spændte publikum som havde stillet sig klar til koncerten. Med kun én EP ude, Love To Hate It, kunne man glæde sig over hitsinglerne og afvente nye sange på setlisten, hvilket også viste sig i form af break-up sangen, Shut Up And Let Me Walk. Allerede fra start gik Mette i front og overrumplede Northside-publikummet med sange som Thorns, Orchid og Marie til dyb bas og beat af Alexander og Mads. Deres Mø-inspireret elektro-univers med Mette i front, virkede lige så godt på scenen som det gør på indspilningerne. På trods af et minimal live-setup uden bagtæppe, sort i sort, gjorde trioen deres arbejde og overbeviste publikum om at blive og lytte til trioen.

Med balladen Sorry, Not Sorry blev koncerten taget en smule ned i tempo, inden hittet og nyeste single Falcon Eye bragede ud af højtalerne. På scenen viste Mette sin begejstring op til flere gange, da hun kommenterede hvor stort det var at spille på Northside. Nerverne sad uden på tøjet, hvilket også kunne mærkes i starten af koncerten. Det virkede lidt for overdramatiseret og indstuderet, men dette blev heldigvis glattet ud som koncerten skred frem og Mette fandt mere indpas på scenen.

Sidste nummer fra trioen blev titelsangen Love To Hate It , der afsluttede en koncert som jeg havde set meget frem til. Heldigvis levede trioen op til forventningerne og ender på 5 ud af 6 stjerner for en optræden der kunne have brugt lidt mere visuelt udtryk på scenen, men gjorde hvad der forventes og skabte en fest.

 

Husk du kan altid følge bloggen på Insta.