Temaet på Malmø´s EP The Inevitable End, Pt. I-V er langt fra en glad dans på roser, men derimod en forudsigelse i fem kapitler om verdens undergang. Hver skæring på EP´en fortæller en historie om hvordan jorden kan ende sin eksistens ud fra helt bestemte tematikker. Faktisk bliver jeg som lytter en smule forskræmt over hvor skrøbeligt et liv vi som mennesker kan have i sigte. Lad os se på forudsigelserne fra sangerinden Maria Malmø:
Første forudsigelse er Frostbite. En fortælling om det menneskelige individ som ubetydelige brikker i det store puslespil og dog, er menneskene en samlet årsag til naturens tilbagegang. Lydlandskabet er ildevarslende og dog håbefuldt sammensat. Med Maria Malmøs vokal på toppen af det kolde skummende hav. En rungende og blød bund holder håbet oppe på førstesinglen.
En tekstmæssig undren over menneskenes løsriven fra naturen på næste skæring. No Words er, modsat Frostbite, en mere flagrende affære. Der eksperimenteres med percussion og en lettere jazzet bas-underlægning af lækker blød bund.
Farewell roaring ocean fokuserer på frygten at verdens have tørrer ud. En imaginær frygt med reference til det indre følelseshav som kan ende så kunstigt som verdenshavenes plastik-indhold. Musikmæssigt rammer Maria Malmø et skønt og iørefaldende omkvæd på tekst og lyrik på sangen Farewell roaring ocean.
“Farewell Roaring Ocean
I leave you be
Farewell Roaring Ocean
You rest in me”
Bleed me dry er en personlig fortælling. Stilen er rå og eksperimentel. Poppet og dog electro-ficeret. En melodiøs afrunding på sangen The End, hvor også trompeter får lov at basunere i takt med skøn vokal og klaver. En skarp kontrast til temaet omkring en løssluppen vira forsaget af menneskenes overforbrug.
“Hours spent
Words said
Lives went
The Inevitable End”
Tematisk er udgivelsen i top med fokus på naturen og menneskes fortsatte eksistens. Musikmæssigt rammer Malmø en genre hvor det underspillede erstattes af det pompøse i et forsøg på, at få lytteren til at forstå den dybere mening. Efter min mening, er det her en udgivelse som skal have lov at vokse på lytteren for at kunne blive forstået.
Alle sange er udkommet med hver deres separate musikvideo med flotte visuals, hvor Frostbite kan opleves herunder.
Predicted by Malmø
Faktaboks
Udgivelse: 11 juni 2021
Pladeselskab: Songcrafter Music
Udgivet på streaming og vinyl