Jamie Kee er en ung 24-årig musiker med en musikalsk gammel sjæl. Der er sjælero på både vokal og klaverstykker på debutudgivelsen Tilsidesat Logik som vedrører emner som drengedrømme, at turde at tage springet og ikke blive fanget i hverdagens gøremål.
Introsangen Drengedrøm er en melodisk perle på dansk. En kontrast til efterfølgeren Lysår Herfra som med rock og tempo byder på en skøn duet. Tror man at melodiske perler og tempofyldte rocksange er nok, så bliver man overrasket over diversiteten på pladen. Fra Øjnene og Ud er en eksperimenterende sang med guitarstøj, klaver og effekter. En sang med stille start og ender i en skæv åndenødsfremkaldende slutning.
På en måde er jeg lidt i vildrede hvor Jamie vil hen. Skal det være up eller down, lige ud eller indeni. Dog føler jeg ikke at den røde tråd er knækket, blot udforsket i en større grad. Det er dog en debut han og det sammensatte band kan være stolt af. Tilsidesat Logik er en debut som kan udvikle sig i enhver musikalsk retning i fremtiden.
Lyt til albummet her
God til: Søndagslytning, En stille stund
Faktaboks
Udgivelse: 21 August 2020
Pladeselskab: Independent
Udgives på streaming og Vinyl