Sidst Tina Dickow besøgte sommerens græsmarker hos Grøn Koncert-kravanen var i 2010, men forinden havde hun allerede prydet plakaten to gange i henholdsvis 2004 og 2006. Så 2015 blev fjerde gang for den Aarhusiansk-fødte songwriter, Tina Dickow Danielsen, og denne gang havde hun endnu en dansk songwriter med på scenen i form af Saybia-forsangeren og soloartist, Søren Huss.
Solen havde forinden nået sit højdepunkt og var desværre allerede på tilbagetog, da Tina Dickow tiltrådte scenen som var besmykket med noget der kan visualiseres som beklædningen til et showroom i Bauhaus (undskyld min sammenligning). Dog forstår jeg ganske vidst betydningen i materialebrug såsom det naturlige i træbeklædningen og de oplyste plader og lamper omkring hele den bueformede trævæg som spiller godt ind med den akustiske brug af instrumenter på scenen. For Tina Dickow er kendt for at tage sagen i egen hånd, det virker så naturligt for hende at udgive selv på sit eget pladeselskab Finest Gramophone, indspille i eget studie, flytte til Reykjavik på Island med manden Helgi samt moderrollen for hendes 2 børn.
Koncerten gik roligt i gang med armene ud til omfavnelse af publikum og stroferne til første sang fra den blonde sangerinde. Someone You Love fra albummet fra 2014 Whispers. Den stille akustiske intro med fingerspil på guitaren og den fyldige vokal fra en sangerinde med flere album i bagkataloget siden starten i 1998. Tina Dickow har masser af gode og ærlige hits at vælge imellem, hvor den springende temposang On The Run fik minderne fra albummet Count To ten på gled. Friskt og med et lyttende publikum, tager sangene ellers fart mens skyerne trækker op over den store græsmark. Vi skal helt tilbage til 2005 for at finde singlen fra In The Red-albummet, hvor sangen Nobody´s Man kommer fra. Havde man ører på det tidspunkt, kunne man ikke undgå at svælge i den dragende stemning som vokal og instrumentering kunne frembringe og de virker endda den dag i dag. Selv blev jeg ret overvældet over hvor ren en sound jeg var vidne til, denne dag på Grøn Koncert 2015 i Aalborg foran en stærk songwriter som Tina Dickow.
Med så mange sange skal der oftest skiftes guitarer, hvilket blev gjort flittigt, selv inden Søren Huss kom på scenen. Til tonerne af I Surrender fik vi endelig sat et punktum for Søren Huss rolle til denne koncert, for selvom vi er tilbage i 2004, så bliver minder aldrig for gamle. Det friske pust kom fra en sammensmeltning af de smukke harmonier fra Tina Dickow og Søren Huss, mens de skiftes til at synge et vers hver og samles i omkvædet. Det match var som skrevet til dem begge.
Det blev ikke lang tid man kunne følge Søren Huss på scenen, før Tina overtog talerstolen og gav en lektion i You Wanna Teach Me How To Dance som skulle bygge op til en festsang i stil med Lågsus-holdet på P3 scenen tidligere, som Count to Ten så smukt demonstrerede. Efter en kort intro, gav beatet løs og varmen kunne blive pumpet ind i kroppen efter en lullende start. Akustikken er reddet på det strømlinet Grøn Koncert-program med artister som Tina Dickow og Søren Huss.
Afslutningen har nået sin tørn og det giver lige tid til et smut til 2008, hvor sangen No Time To Sleep fik debut på albummet A Beginning A Detour An Open Ending. Endnu engang demonstrer Tina sin uvurderlige fylde i vokalen og de varme inderlige følelser på noget så skønt som musik. Alle på scenen træder frem til hyldest for en fantastisk koncert med dybde og inderlighed, selvom udsmykningen kunne være en smule mere nydelig at se på, så fandt man det skønne i musikkens fantastiske univers.
