Første-gangs følelsen er for tiden svær at finde frem, når man har turet rundt blandt landets spillesteder og festivaler som ivrig og aktiv musikblogger. Men heldigvis findes der stadig følelsen af at prøve noget for første gang og den skulle jeg heldigvis få lov at føle, da jeg fik pakket mine ting ned i en stor rejsetaske og tog turen mod Roskilde. Årets største og mest legendariske danske festival, Roskilde Festival, stod for døren (eller i den anden ende af landet så at sige).
Hoteller er blevet mere min livsstil, efter en lidt for våd Tinderbox sidste år, men venner og bekendte fik mig overtalt til at medbringe telt med begrundelsen ”så er du jo ikke rigtigt på festival..”. Det gik også ganske fint med 7 dage i telt, kun én regndag blev det til. Meget heldigt for en vejrprognose som varslede regn alle dage lige op til (og endte med 3 dage med snot og feber til mig efter festivalen).
Fra Søndag til Onsdag, hvor man åbnede ind til pladsen, havde jeg ”frit lejde” på pladsen foran Orange samt stierne omkring Avalon, Arena osv. I forbindelse med presseområdet kunne jeg gå lidt rundt og se pladsen tage form. Et fantastisk syn, hvor der intet var den ene dag pludselig blev tryllet boder frem den anden dag. Jeg kunne mingle med de seje frivillige, som var med til at få hele pladsen op at stå og som arbejder mange timer forud den officielle åbning. Stor cadeau til dem herfra. Heldig som jeg er fik jeg rundvisning af kyndige personer på bagområder og på pladsen, inden min ilddåb på festivalen. Tak til sociale kontakter som blev til nære relationer, venskaber, kram og festlige dage.
Opvarmningsdagene – hvad gør de godt for?
For mig er opvarmningsdagene fra søndag til tirsdag det rene slaraffenland. Der er spændende upcoming bands, der står lige på vippen til at bryde igennem og bands som mangler det sidste skub til at gå videre i karrieren samt enkelte fejlbookinger, som anmelderne selv kan skyde lidt efter. Foruden at være underholdning for de mange tusinde camp-publikummer, som stormede områderne udenom festivalen på meget kort tid, så er det en chance/mulighed for festivalen at afprøve nye koncepter og vilde ideer. Desuden kan navne som The Minds Of 99, Phlake og Alex Vargas være forgangsbands for opvarmningsdagenes videre eksistens. Bliv endelig ved, for der er masser at vækste fra undergrunden.
PIS, mudder og beskidte gummistøvler
Når så mange mennesker er samlet, så er det svært ikke at lægge mærke til hinanden. Mudder og gummistøvler hører til enhver festival, men lugten af pis behøver ikke at være en selvfølge. Roskilde Festival prøver forskellige initiativer af med pissoir til mænd på træer, pis som bliver til øl og pissoir til piger (peebetter) m.v. Men hvad med at skille pis fra resten af oplevelsen? Lugten af pis bliver så gennemtrængende næsten hver 15 meter man bevæger sig forbi træer, rækværke, toiletter osv.
Nu tænker du nok. Det er mændene skyld. Men nej, det er både mænd og kvinder. På Roskilde er ligestillingen faktisk ligevægtig mht. tissetrængende individer som stiller sig ved et træ og gør hvad der skal gøres. Respekt til kvinderne at være kommet så langt at det ikke er et problem.
Men kunne godt tænke mig en mere markant afgrænsning af hvad der er pissoir og hvad der er vejside. Specielt når man kommer gående, træder i en underlig vandpyt og pludselig får lugten af urin i næsegangen. Foreslår områder som er bygget op omkring tanke som kan opsamle og udskille lugtgener og festivalen samtidigt opdrager publikum til at benytte disse. Så kan i bruge pisset til hvad i vil.
Festivalens mad og muligheder
Roskilde Festival er ikke bare en musikfestival, men en oplevelse. Madboderne bugner af fantastiske bud på hvad der kan være festivalmad udover burger, pommes frites og pizza. Du kan spise lækre pastasalater, salat, svenske köttbullar med mos m.fl. Der er masser af tilbud som også har meget forskellige priser. Faktisk er prisniveauet på mad noget højere end øl-priser på hele festivalen.
Min mad Top-5:
- Pastasalt (og pasta kødsovs)
- Ski-burger
- Bornholmerpølse (gourmethotdog)
- Köttbullar med mos
- Morgenmadspose (kunne købes i frivillig-området)
På en festival spiser man lidt mere end man normalt ville gøre, så jeg brugte også mere tid på at finde de gode spisesteder uden for meget kø og et acceptabelt prisniveau.
Udover mad, så bød festivalen også på oplevelser, talks, happenings osv. Der er så mange muligheder, at det er svært for en newcomer og følge med i hvad der sker. Så nogen gange skal man bare være nysgerrig og følge strømmen.
Desuden er Roskilde Festival 2017 netop blevet kontantløs. En beslutning jeg forstår til fulde. Man havde mulighed for at betale med alm. kreditkort og mobile pay samt den nye Cash Card som endda også havde et fedt retro-design. Dog oplevede jeg en del problemer med kortet, hver gang jeg skulle tanke det op. Det tog op til 20 min for personalet bare at få lagt penge ind på kortet, hvilket irritererede mig hver gang da jeg oftest har et stramt program. Bedre held næste år.
Det officielle musikprogrammet på Roskilde
For en undergrunds-blogger som jeg, er det officielle program ikke mit hovedfokus, men der fandtes da også spændende koncerter på bl.a. Arena, Apollo m.v. som talte til min indre nysgerrige blogger-gen. Den norske sangerinde Sigrid løftede Apollo med sin fantastiske vokal og performance, Carl Emil Petersen går folkelig og tager Ulige Numre med sig solo og Emil Stabil festede i Arena med sine venner. Der er altid noget at finde og altid noget at blive forundret, forarget og opløftet af. Store oplevelser var at prøve pitten for første gang under Justice, se et fremragende Foofighters fra bagerste række hvor banner efter banner tårnede op fra menneskemængden og traske rundt mellem publikum til Father John Misty, mens han sang bukserne af hver eneste kvindelige tilhører.
Roskilde Festival er en oplevelse. Det er ikke bare en festival, men en by af oplevelser. En by hvor hverdagens tanker og forvirring ligger udenfor hegnet og først er gældende efter sidste koncert har slukket lyset og man trasker mæt, fuld og fortumlet tilbage til sin egen? seng eller sit telt. Mennesker og indtryk fordøjes først næste dag.
Roskilde Festival skal dog passe på ikke at blive ædt af sin egen succes. Det kan nemt blive for stort og miste intimiteten (for 130.000) og følelsen af at være noget særligt. Jeg er dog glad for mit første besøg på hellig jord(mudder) og håber jeg kan komme forbi næste år til endnu flere oplevelser. Næste år, med mere erfaring i bagagen og mulighed for at grave dybere ind festivalens kerne.
Du kan finde billeder og video på bloggens Instagram
Du kan læse alle anmeldelserne og optakts-interview her