Overskriften, og en rimelig gennemtrængende en af slagsen, for aftenen må desværre være ”dårlig lyd”. Men hvis man skal se det fra den lyse side, så gjaldt det for alle bands – så der var forholdsvis lige odds – om end det var noget værre for nogen end andre, men mere om det senere.
Aftenens værter var Peter Boesen og Tom Bue, og de startede kort at fortælle om finalens præmier inden finalen for songwriters.
Første mand på scenen var Dennis Graves, som lagde ud med, på klingende nordjysk, at fortælle historien bag sin første sang. Efter andet nummer fortalte Dennis publikum at de nu skulle træffe et valg – hans næste sang kunne enten være om hvordan sjælen er påvirket af kærligheden eller hvordan han fik tæsk i skolegården. Publikum ville gerne høre sangen om tæsk i skolegården, men Dennis havde åbenbart ikke i sinde at lade publikum vælge alligevel, for han fortsatte med en kærlighedssang, hvorefter han forlod scenen uden et ord.
Næste mand på scenen var Jens Jepsen, som med sit lange hår og spidse støvler, blandt andet kunne fortælle om gymnasiedrømmen om at komme ud og se verden, for herefter at ende med at pakke fisk i Hirtshals. Jens var under sin optræden lidt for ivrig og nåede ikke altid tilbage til mikrofonen inden han begyndte at synge, men det kommer helt sikkert med rutinen, for ingen tvivl om at Jens føler sig godt tilpas på scenen.
Jonas Wentzel – aftenens vinder, var næste mand på scenen. Han startede med at sidde ned og spille ”bongoguitar” – brugte guitaren som tromme, hvilket virkede mere heldigt nogle gange end andre.
Ulempen ved at bruge sin guitar på denne måde var dog, at Jonas brugte en meget stor del af sin tid på at stemme guitaren.
Jonas havde lidt problemer med sit medbragte elektronik, men må alligevel ha’ imponeret dommerne siden de kårede ham som årets songwriter.
Sidste mand i songwriter-kategorien var Nikolaj Derosche, som lagde ud med at fortælle om sig selv. Nikolaj var første mand denne aften til at samle en flok fra publikum foran scenen, og flere kom til i løbet af sangen ”Medicinskabet” – Nikolaj lagde vægt på at han ikke ville fortælle en masse, af frygt for at komme til at virke som en afdanket filosof.
Nikolaj vandt Masterclass prisen for 1200 kr.
Så var det tid til at få nogle bands på scenen og det første at slagsen var Thomas Thaarup. Trods aftenens vel nok største lydfejl, hvor Thomas måtte synge en stor del af sangen uden lyd på sin vokal, lykkedes det bandet at levere et godt set. Bandet spillede fedt sammen og Thomas Thaarup selv, leverede nogle ret fede guitarsoloer – og det var tydeligt at de nød at være der. Som Thomas diplomatisk sagde: ”Jeg ved godt at dette er en konkurrence og at mange af jer, slet ikke er kommet for at høre mig, men det er dejligt at spille for så mange mennesker.”
Efter Thomas Thaarup kom bandet Virtus på. Forsangeren starter med at bede om at se nogle hænder i vejret, og så gik de ellers i gang – og også deres optræden var ramt af dårlig lyd. Samtidig var det som om bandet ikke rigtig spillede sammen, og deres tempo kørte op og ned, så måske var det bedre at holde fokus på det, i stedet for gentagne gange at bede publikum om at klappe med.
Julie Hoegsberg var aftenens tredje band. Bandet startede også med at have tekniske problemer, men de arbejdede uden om og gik i gang. Her kom vi lidt ned i tempo, men det var godt at lytte til, meget velspillende band og god vokal i front.
Ret meget mere er der faktisk ikke at sige om det.
Desværre var det meget tydeligt denne aften at publikum var kommet af forskellige årsager, for der var meget lidt respekt når de forskellige bands spillede.
Der blev ævlet løs i krogene, i stedet for at rette opmærksomheden mod musikken og det var rigtig ærgerligt, både for os som gerne ville høre musikken, men også for de musikere som stod og gav den alt de kunne på scenen.
Caved Crow var næste band, og også de oplevede store problemer med lyden – faktisk så store at deres guitarist på et tidspunkt spurgte lydmanden om der var noget de, fra scenen, kunne gøre for at stoppe den evigt tilbagevenden hyletone – men der var åbenlyst intet, hverken de eller lydmanden kunne gøre.
Bandet spillede dog alligevel rigtig godt, og de endte også med at vinde Band Batte 2014. Der var rigtig smukke harmonier, og det hele hang rigtig godt sammen. Samtidig blev der ikke brugt tid på at stå og fortælle historien bag alle sangene – alt i alt en rigtig fed performance fra Caved Crow, som helt sikkert havde fortjent aftenens sejr.
Aftenens næstsidste band var Pious. Slår man ordet ”pious” op, betyder det blandt andet ”falsely appearing to be good”. Sætningen skal dog ikke have lov at tale for sig selv, for der var mange gode elementer i bandets optræden, men helt sikkert også plads til forbedringer, heriblandt en meget fremtrædende attitude fra bandets forsanger, som tog meget fokus fra selve musikken.
Aftenens konkurrence sluttede med et brag, da Pelle gik på scenen. Dog startede også denne del med tekniske udfordringer, men da de endelig kom igen, skal jeg ellers love for at der var smæk på.
Pelle havde til lejligheden taget seks dansepiger med, så der var godt gang i den på scenen – det virkede super godt, og sammen med et superfedt orkester og Pelle i front sluttede konkurrencen med et brag.
Pelle vandt Banddoktor prisen for 6000 kr. som indebærer coaching.