Extra Store Grønlandske Rejer er ikke et produkt hos Royal Greenland, men et nordjydsk band. De startede på Ingstrup Efterskole i 2002 og har siden været landet rundt med rockattituder og skøre indslag. Jeg har selv haft fornøjelsen at høre dem til Skovrock 2011(Aalborg), hvor de varmede op for Johnny Madsen og Magtens Korridorer. De minder rigtigt meget om et ungt Magtens K. tilbage i tidernes morgen.
Men Extra Store Grønlandske Rejer(ESGR) formår også at have deres egen lyd, hvor udtrykket er fremragende. Man er ikke i tvivl når man hører én af disse sange fra deres seneste EP. Du kan faktisk downloade Ep´en gratis fra deres hjemmeside.
Ep´en består af 4 sange med titler som ”Tungebrækkeren”, ”Dødens Stopdans”, ”Johnny Deluxe” og ”Råb til folket”. Selv er jeg vild med ”Dødens stopdans”, hvor videoen på youtube er rigtig godt produceret og giver en fed stemning og indikation af hvad ESGR´s musik går ud på og kommer fra. Prøv også at finde ”Johnny Deluxe” på youtube.
Forsangeren er Nichlas Beerman. Resten af bandet består af Mads Peter Vibech Laursen, Casper Tonnisen og Jonas Jensen. Alle er fra Aalborg-området. ESGR har annonceret en masse nye sange og et nyt album i 2012. Hvor 2011 bestod af førstepladsen i band-battle, opvarmning til Skovrock og en tur på Nibe Festival. Så der bliver sikkert lagt masser af rejer på grillen til 2012.
Tracklisten:
1. Råb til folket
2. Tungebrækkeren
3. Johnny Deluxe
4. Dødens stopdans.