Siden 2013 har den nordjyske festival i Aalborg, Northern Winter Beat, budt på et hav af spændende koncerter, der alle havde det til fælles at få koncertgæsterne ud i byen og ind at opleve musikken på byens spillesteder. I år kan man fra torsdag til lørdag opleve koncerter på 1000Fryd, Studenterhuset og Huset i Hasserisgade. Programmet er spækket med lidt kendt og mange ukendte bands og solister når festivalen for 8. gang i træk åbner dørene.
Her vil jeg (Brian V. Hansen) give en anbefaling baseret på gennemlytning af materiale fra de forskellige offentliggjorte acts. Men HUSK, dette er bare en anbefaling. Sørg selv for at opleve så meget musik som muligt, selv det du ikke “tror” du kan lide.
TORSDAG 30.01 Kl. 20.00
Du kan slå to fluer med ét smæk ved at besøge Budolfi Kirke for at opleve den hollandske lut-spiller Jozef van Wissem som med sin barokstil, nok skal få hårene til at rejse sig af bare fryd. Dette er også åbningen af festivalen.
FREDAG 31.01
Fredag er festivalen første egentlig musikdag. Her åbner alle spillesteder dørene for publikum.
STUDENTERHUSET – Amerikanske David Eugene Edwards spiller normalt i country-bandet Wovenhand og har rødder i medieval folk-bandet 16 Horsepower. Denne aften er han solo med sin vokal og strengeinstrumenter som kan være lige fra mandolin til banjo.
HUSET – Amerikanske Ryley Walker befinder sig i et roligt folk-univers med en sitrende nerve. Han har tidligere været på plakaten på 1000Fryd i 2015, men en koncert på Studenterhuset i 2014 i Stargate, én af studenterhusets mindste scener, oplevede jeg personligt hans musikalske formåen.
1000FRYD – Er du mere til en god røst og stilet country, så er amerikanske Bob Wayne svaret. Her kan du ryste med bagdelen og lette hatten, mens du tygger i en lang strå uden at det skulle virke malplaceret i en by som Aalborg. Der må drikkes øl og bandes frit under hele koncerten. Bare du ikke forstyrrer dem omkring dig.
LØRDAG 01.02
1000FRYD – Efter at have festet hele natten til den Winter Beat-velkendte DJ SWOOLISH, er det godt at starte sidstedagen med en god omgang Instrumental postrock fra norske Spurv. Det er store flotte flader der bygges op til uendelige højder, men aldrig for langt væk til at du stadig kan være med.
STUDENTERHUSET – Australske U-Bahn leger med genrerne og finder både plads til ukontrollerbare effekter samt reggae, rock og punk og hvad man kan se på forskellige youtube-videoer, et mix af 80er og lettere futuristisk udvalg af tøjsmag. Det ligner en oplevelse.
1000FRYD – Svenske MAG byder på hurtige elektroniske dansable rytmer i et støjunivers af både effekter og loops. Lyden af blæseinstrumentet trombonen er også svenske MAG’s følgesvend på scenen.
På festivalen er også velkendte navne som Iceage, Efterklang og amerikanske Michael Gira (Swans). Men med disse anbefalinger henleder jeg til at prøve andre ting også. Hold fast ved det kendte, men drys med det ukendte.
Du kan se hele programmet her. God festival.