Når først man har lært at sige navnet, så sidder det for altid fast. Alaudidae, latinsk for Lærke, som ved et meget pudsigt tilfælde også er navnet på sangerinden i Alaudidae, Lærke Corfix. Lærke havde Leah med sig på den lille scene på Gyngen i Aarhus til dette årets Melodica Festival 2015, som også husede flere udenlandske kunstnere fra bl.a. Holland, Tyskland, USA og Sverige.
Den lille hyggelige songwriter-festival, Melodica, er mestre i at præsentere de små og ukendte bands som alle besidder et talent. Bl.a. spillede Sonja Hald (vindere af Karrierekanonen 2014) på samme festival i 2013. I år holdes den på Gyngen på Mejlgade 53 i Aarhus.
På guitar var Lærke overbevisende i både melodi og sang-vokal, mens Leah holdt rytmen på en gammel spand og gryde m.v. Leah´s setup var nemlig ikke helt som man ville forvente at se en percussionist på en scene, men de forskellige lyde gav endnu et pift til det svævende univers vi alle var vidne til. Desuden var setlisten skrevet på en banan.
Første sang som overbeviste publikum var Cold Wind. En sang med en fantastisk vokal og et dragende indblik i hvad resten af koncerten havde i vente. Jeg får associationer til den nye upcoming stjerne Alex Vargas, mens nogle bløde punkter i Lærke´s vokal rammer en sød Tina Dickow. Fra Cold Wind til Roadtrippin´, en blanding af organisk lyd og electro-baseret guitar med en god bund i percussion som også inkluderede en percussion-solo fra Leah. Det er ikke hver dag man oplever det.
Herefter til sangen Monsoon fra debutalbummet Whitewater. Publikum var paralyseret og lyttede intenst til tekst og musik fra den unge sangerinde med den stærke vokal. Selvom der var et par svipsere og det gik galt, var resultatet stadig dragende. Ikke perfekt, men intimt og smukt.
Lige inden sangen Pinewood Land, gav sangerinde Lærke også sit besyv med på mundharmonika og akustisk guitar og derefter over til sangen med den dejlige intro, Cat-Gifts hvor både Lærke og Leah agerede kor i lækker harmoni. Det er ganske dragende når Lærke er i sit es og tid og sted står stille. Fantastisk optræden fra både Lærke og ikke mindst lydtæppet præsenteret af Leah. Der hvor Tina Dickow-referencen rammer er i sangen Sand Sculpture Man, hvor Lærke rammer en snert af den meget selvsikre Tina´s vokal.
Koncerten skulle desværre slutte på et tidspunkt og hvorfor ikke slutte den med stil. Sangen Killer som handler om mord – ikke hvilken som helst mord, men årsagen til de fleste mord – kærlighed / jealousi. Med sådan en afslutning sluttede Alaudidae den første aften på Melodica Festival 2015 af og det blev en aften med stil.